Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Helsingør - Visit-Helsingør

Helsingør

Helsingør.dk  - kommunens website
Visit Helsingør - turistinformation
Wikipedia - Helsingør
Helsingør Leksikon - spændende læsning


Seværdigheder - attraktioner - oplevelser
Helsingør er en af Danmarks smukkeste og historiske byer. Værftet lukkede og frem voksede Kulturværftet med teater, musik og cafe. Og Museet for Søfart teget af BIG - Bjarke Ingels Group - gik under jorden og blev placeret i den gamle tørdok.
Skulpturen HAN sidder flot på molen og Kronborg Slot ses i sin helhed.

Historien opleves i middelalderbyen med Stengade, Torvet, Skt. Annagade, Brostræde og andre gader.
Der er ikke langt mellem de historiske bygninger Helsingør Rådhus, Skt. Olai Kirke, Skt. Mariæ Kirke og Kloster, og andre bygninger. 

Kong Erik af Pommern indførte Øresundstolden og byggede en forsvarsborg.  Alle passerende skibe lagde til, kaptajnerne betalte den forhadte Øresundstold og der blev handlet til den videre rejse.
Siden kom Kronborg Slot til og Sheakespeare skrev sin historie om Hamlet. Helsingør blev en rig  og kendt by op gennem middelalderen.
Øresundstolden gav de danske konger indtægter til at opføre slottene Rosenborg, Frederiksborg og Kronborg.
 den videre færd.
Nu lægger de store krydstogtskibe til i Helsingør og byen er nu ved at anlægge en ny krydtogtskaj. I 2022 forventes 20 anløb om året.

Helsingør Turistbureau byder velkommen.
Bureauet og Visit Nordsjælland har til huse i Kulturværftet.
Adresse Allegade 2 - Googlemap
.

Top 10 seværdigheder
Helsingør Bymuseum 
Helsingør Domkirke
Kronborg Slot
Montebelloobservatoriet
Museet for Søfart
Skibsklarergården
Værftsmuseet

Helsingør Loppetorv - i Værftet hal 14.
Helsingør Loppemarked - hver lørdag kl. 10 - 15 i sommerhalvåret - Simon Spies Plads og Stengade.

Udenfor Helsingør
Louisiana Kunstmuseum - i Humlebæk 20 km. syd for Helsingør.
Ringovnen Nivaagaard 
Rudolp Tegners Museum
Flynderupgaard


Kulturværftet
Engang var Helsingør Skibsværft omdrejnings punktet for byens økonomi, arbejdspladser og handel. Værftet blev nedlagt og nu hedder det Kulturværftet.
Kulturværft er et dynamisk kulturhus med koncerter, teater, kulturoplevelser, hovedbibliotek, m.m.

Værftsmuseet - også i Kulturværftet - omhandler tiden hvor byens skibsværft byggede skibe og arbejderklassen voksede frem. Værftet sikrede tusinder af familier deres levebrød og skattekroner til byen.
Værftsmuseet fortæller om arbejdspladsen og værftsbyen gennem 100 år og sikrer mindet og erindringen om den tid, da Helsingør var industriby og selvforsynende med arbejdspladser
.  

Museet for Søfart - fortæller historien om Danmark, som søfartsnation.
Museet er indrettet i en tidligere tørdok foran slottet og Handels og Søfartsmuseet på Kronborg flyttede hertil i 2013.
Museet for Søfart er tegnet af arkitektfirma BIG - Bjarke Ingels Group.
 
HAN - en bror til Den lille havfrue i København har fået en bror Merman, som sidder yderst på en af havnemolerne og omgivet af skrigende måger, turister og færger.

Byvandring i Helsingør
Vi begynder ved Stationspladsen og den flotte Jernbanestation opført i 1891 i den kendte Rosenborg stil. Der er 3 jernbaner til henholdvis København, Hillerød og Nordbanen til Gilleleje.
På højre side af stationen ligger Jernbanegade og den gamle Toldkammer bygning.
På Havnepladsen ses den flotte Sveasøjle og for enden af Strandgade ligger Skibsklarergården.
Fra Strandgade fører 2 stræder: Bramstræde og Brostræde til Stengade.
Gå gennem smalle Brostræde og prøv gerne den populære Brostræde Is. Der er sikkert en lille kø foran butikken, men det er værd at vente i køen for at smage den gode is og hjemmelavede vafler.
Stengade har sin oprindelse tilbage til middelalderen. I Stengade ses det flotte Helsingør Rådhus i røde mursten.
På Axeltorv står skulpturen af Erik af Pommern og skuer ud over den by han grundlagde for 500 år siden.
Engang var her livlig handel med kød, fisk, grønsager, dyr og meget andet. I nutiden er pladsen præget af butikker og restauranter med udeservering.
Sankt Olai Kirke er byens domkirke, den ligger i den nordlige ende af Stengade. 



Gallerier - kunsthåndværk
Nordsjælland er et mekka for kunstelskere - art lovers. Rundt om i Nordsjælland arbejder kunsthåndværkerne og gallerier udstiller glas, maleri, skulptur, smykker, foto, beklædning og grafisk design.
Kronborggallerierne ligger i de historiske garnisonsbygninger som omgiver Kronborg Slot. Læg gerne vejen forbi de flotte gallerier og dygtige kunsthåndværkere
Se liste gallerier i Nordsjælland
Kronborggallerierne


Kirker og klostre
I 1400-tallet var Helsingør et åndeligt centrum, da der blev grundlagt tre klostre, af ordnerne franciskaner, dominikaner og karmeliter.

Sankt Olai Kirke blev i 1961 Helsingør Stifts domkirke. Den rummer rester af en teglstensbygning fra 1200-tallet, men står efter to store udvidelser i perioden 1400-1521 som en treskibet basilika med flere samtidige tilbygninger, bl.a. lensmand på Krogen Johan Oxes anseelige Trefoldighedskapel fra ca. 1480. Tårnspiret, "Helsingørs Jomfru", fra 1615 blæste ned i 1737 og nyopførtes i 1898. Kirken er usædvanlig rig på inventar og gravminder: to husaltertavler, skænket af Birgitte Gøye og Herluf Trolle, en prædikestol, skåret af Jaspar Matiessen 1567, med himmel fra 1624, og en altertavle i bruskbarok fra ca. 1664 af Lorentz Jørgensen. Korgitteret i bruskbarok er fra 1652-53, messingdøbefonten (skænket 1579) står i et overdådigt udsmykket fontelukke fra 1655-56.
Skt. Olai Kirke - hjemmeside
Wikipedia - om Skt. Olai Kirke

Sankt Mariæ Kirke er opført som en del af et karmeliterkloster, stiftet af Erik 7. af Pommern 1430. Det treskibede langhus i tegl med fornemme blændingsgavle rummer stærkt restaurerede kalkmalerier fra ca. 1480-90, en anseelig altertavle i stenmalet træ fra 1637 samt en kongestol og et rokokopulpitur fra hhv. 1600-tallets og 1700-tallets midte. Det fornemme barokorgel, som Diderich Buxtehude spillede på 1660-68, er restaureret og delvis rekonstrueret 1995-97. En altertavle med portrætter af Christian 2. og dronning Elisabeth befinder sig ligesom en emaljeret kalk og disk nu på Nationalmuseet.
Skt. Mariæ Kirke hjemmeside
Helsingør Leksikon - om Skt. Mariæ Kirke

Utzons arkitektur i Helsingør
Arkitekt Jørn Utzon er mest kendt for Operahuset i Sydney, men har mange flere prisbelønnede værker (bygninger) fra tegnebrædtet.
Hammershøi Hus - i centrum af Helsingør - er blevet fredet. Jyllands Posten
Romerhusene - klyngehuse - tegnet af Utzon 1957-61. Ejerforeningens hjemmeside
LO Skolen - hotel, uddannelses og konference center. LO kolens hjemmeside

Marienlyst Slot - er en lille arkitektonisk perle umiddelbart nord for Helsingør.
Den miderste del, midtrisalitten, er opført i 1588 af Frederik 2. og som bygningen står i dag er den opført i årene 1759-63 af den franske arkitekt, Nicolas-Henri Jardin.
Bygningen blev som den første herhjemme skabt i den helt nye klassicistiske stil, Louis Seize stilen, som først lige var begyndt at komme på mode i Frankrig.
Datidens kongelige brugte Marienlyst Slot som et lyst- og jagtslot, og det har fået navn efter Frederik 5.'s anden dronning, Juliane Marie.
Marienlyst Slot slot og park ejes af Helsingør Kommune og det bruges til udstillinger og events..
Helsingør Leksikon - om Marienlust Slot

Danmarks Tekniske Museum - er et eldorado for børn og voksne.
Her får man en viden om teknik og mekanik og få svar på spørgsmål.
Her kan du opleve tog, cykler, motorcykler, biler, tog og flyvemaskiner.
Museet er nu samlet på en adresse sammen med Danmarks Flyvemuseum og Trafikmuseet i 8.000 m² store haller i det sydlige Helsingør.
I år 2021 flytter Teknisk museum til det nedlagte Svanemølleværk i det nordlige København.
Helsingør Leksikon - om Teknisk Museum

Kronborg Slot - ligger prægtigt mellem Øresund og Helsingør by.
Slottet tiltrækker hvert år tusinder afturister, som kommer kørende til i busser.
Historisk: Kong Erik af Pommerne indførte Øresundstolden og byggede forsvarsborgen i 1427.
Det senmiddelalderlige borganlæg bestod af en ringmur og enkelte stenhuse langs indersiden. Ringmuren er endnu til dels bevaret i det nuværende slots ydermure.
I årene 1574-76 lod Frederik 2. nye fæstningsværker opføre uden om ringmuren. Kongen påbegyndte også en stor ombygning af borgen, som ved færdiggørelsen i 1585 var forvandlet til et prægtigt slot med tårne og spir i nederlandsk renæssancestil. 
Indvendig lod Frederik 2. slottet pragtfuldt udstyre, bl.a. med Nordeuropas største dansesal, hvortil der blev vævet 40 billedtæpper efter forlæg af Hans Knieper med fremstillinger af 100 danske konger, de såkaldte Kronborgtapeter; Heraf er 14 tapeter bevaret og de syv ophængt på Kronborg.
I sydfløjens stueetage indrettedes en slotskirke, hvis oprindelige inventar til dels er bevaret, mens de øvrige pragtinteriører fra Frederik 2.'s tid gik tabt ved en brand i 1629.
Christian 4. lod slottet istandsætte ved Hans van Steenwinckel d.y. og nyindrettede flere sale.
I årene 1785-1923 blev slottet anvendt som kaserne og 1926-34 blev det gennemgribende restaureret.
1583-85 blev den nordvestre bastion bl.a. udbygget med underjordiske kasematter.
Efter svenskernes bombardement og indtagelse af Kronborg 1658-59 udbyggedes fæstningen med Kronværket, hvis bastioner er bygget over et grundrids som en tretakket krone. 
Shakespeare: Federik 2.'s pragtfulde slot blev vidt berømt i Europa og nåede også Shakespeare, som lod Kronborg danne ramme om de tragiske begivenheder i skuespillet Hamlet. Shakespeare har aldrig selv været i Helsingør.
Hvert år opføres Hamlet på den store scene foran slottet.
Holger Danske: Sagnfiguren Holger Danskes navn er ligeledes knyttet til stedet; i kasematterne står en skulptur af den sovende nationalhelt, udført 1907 af billedhuggeren H.P. Pedersen-Dan. 
Historien om den danske sagnfigurer stammer i virkeligheden måske Ardennerne.
Kongelige Slotte - om Kronborg
Wikipedia - om Kronborg

Nivaagaard Teglværks Ringovn 
Historisk teglværk fra 1870 der hørte under herregården Nivaagaard.
Den fredede teglværk fungerer nu som museum.
Teglværksvej 23. Nivaa.
Wikipedia - læs mere her

Helsingør web oplevelser
Tripadvisor - seværdigheder i Helsingør
Danmarkshistorien - om Helsingør
Store Danske Encyklopædi - om Helsingør 
Bo Bedre - seværdigheder i Helsingør

Historie
Helsingør er en af Danmarks betydeligste byer siden middelalderen, den nævnes første gang som købstad 1231 i Kong Valdemars Jordebog.
Mens Halland, Skåne og Blekinge tilhørte Danmark, lå Helsingør centralt på det sted, hvor overfarten til Skåne var kortest.
Passerende handelsskibe provianterede, fiskeriet var i vækst, og med overfarten til Skåne var Helsingør en by med vækst. I 1426 fik Helsingør nye vægtige købstadsprivilegier, og Erik 7. af Pommern befalede, at omkringboende borgerne skulle flytte til byen. Omkring Sankt Olai Kirke og borgen voksede den nye by Helsingør frem. Byens gadeplan var regelmæssigt anlagt, som på et skakbræt. Foruden mange handelsgårde omfattede byplanen også tre klostre.
Byens storhedstid begyndte i 1429, da Erik af Pommern indførte en Øresundstold, som blev opkrævet af skibe, der sejlede gennem sundet. Samtidig provianterede skibene, og det gav et rigt handelsliv.

Tolden pålagde alle skibe, der sejlede igennem Øresund, at betale en afgift til kongen. Magtmidlet bag opkrævningen blev den nyopførte borg, Krogen, der efter en ombygning i 1577 skiftede navn til Kronborg. Som en direkte følge af klareringen af Øresund opstod en omfattende sundhandel, der blev en givtig, men også udsat velstandskilde for Helsingørs borgere. Tilbageslag ramte Helsingør hårdt, når sundtrafikken aftog i krigstid, eller når byen pga. de mange fremmede hærgedes af epidemier som i 1710-11, da en tredjedel af byens indbyggere blev ofre for pesten.

Øresundstolden fik mange udenlandske borgere til at slå sig ned i byen, og man levede i gode kår i den livfulde og til tider temmelig fordomsfrie by. En del kunne tyde på, at Helsingør var lidt hurtigere til at tilegne sig nye strømninger end andre byer, hvilket bl.a. afspejler sig i den velbevarede bygningskultur.
Med ophævelsen af Øresundstolden i 1857 var grundlaget for al klareringsvirksomhed med et slag borte, men det betød ikke, at det forretningsliv, der stod i forbindelse med den, også blev fjernet. I de følgende år kom der fortsat mange skibe til byen for at proviantere, og Helsingør fastholdt længe sin position som ordrehavn for de baltiske lande. Men det gik alligevel uafvendeligt tilbage for byen pga. overgangen fra sejlskibe til dampskibe, som via deres størrelse og uafhængighed af vejrliget ikke havde et reelt behov for at ankre op ved Helsingør.
Først med anlæggelsen af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri i 1882 blev den stagnation, der havde ramt byen, vendt til fornyet fremgang og udvikling, der var underlagt den internationale skibsfart og de vekslende konjunkturer inden for verdenshandelen. Direkte som indirekte har byens liv, økonomisk, socialt og kulturelt, i meget høj grad været præget af værftet, hvis nybygningsafdeling lukkede i 1983.
Helsingør blev med indsættelsen af jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg-overfarten i 1892 og åbningen af Kystbanen på ny et betydningsfuldt led i Danmarks infrastruktur.


Andre skønne byer i Nordsjælland
Frederiksværk
Hundested
Hillerød -
Frederikssund
Allerød
heart