|
Dan Turell
Onkel Danny |
| Dan Turèll - er en af vores mest populære og mest produktive forfattere i nyere tid. Han ville livet - han ville skrive - han ville bare ikke passe på sig selv. Han døde (desværre) allerede som 47-årig. Tænk på - hvor meget han kunne beriget os af litteratur og optræden. Han var et mediemenneske, han var altid god en sjov bemærkning. Han blev engang spurgt: "Kunne du tænke dig politisk arbejde og stille op til et folketingsvalg.. Hans svar. Min mor har altid sagt, at jeg bør undgå dårligt selskab". Han sagde også: "Det er ensomt at være forfatter, samme som en cykelrytter, der forbereder sig til Tour de France". Han gik også under kælenavnet Onkel Danny. Han fik 2 pladser opkaldt efter sig: Onkel Dannys Plads (i Kødbyen) og Dan Turells Plads (Gentofte). Læs her om Dan Turell og få inspiration til en byvandring ham. Begyndelsen Født i 1946 - søn af fransk indvandrer. Familien flyttede meget og de boede kort tid hvert sted, bl.a. Dyssegård og i en kort periode på Grønland. Han talte sine første ord som 1-årig og kunne tale rent som 2-årig. Lille Dan var ikke ret gammel, da han lånte naboens skrivemaskine. Han elskede skrivemaskinen og den blev senere hans vigtigste redskab. Sorte negle Dan Turell Samlingen Familien flyttede til Vangede, som var arbejderkvarter i den ellers rige Gentofte Kommune. Han fik sin realeksamen og fik som 17-årig sin ungdomsforelskelse i Kirsten Brand. De rejste til Paris og Polen, de tog ophold i Thylejren. Listen over hans liv er spændende, ses på sitet Dan Turell samlingen. Hans kæreste og første kone Kirsten Brand sagde til ham: Der er så mange forfattere som skriver ligesom dig og uden at man lægger mærke til dem. Kirsten fortsatte: "Brug sort neglelak - det gør ingen". "Jo - hvor havde hun da ret" - udtale han senere. Sorte negle og kronraget blev hans varemærke - og jo naturligvis hans fantastiske skriverier og sin optræden. Derefter var han en efterspurgt entertainer, og han optrådte med egne værker, både med og uden musikledsagelse. Onkeldanny.dk På Internettet findes der tonsvis af hjemmesider om Dan Turell, men en af de mere underholdende er www.onkeldanny.dk. Her masser af sjove facts, billeder og video om forfatteren: Hans barndom, voksenliv og meget mere. Prøv den. Født 19. marts 1946 Han var den ældste af fem søskende. Hans far var elektriker Helmuth Turèll-Jensen af fransk familie og moderen Inge Turèll-Jensen af tysk afstamning. Familien boede en periode i Vangede Dan Turèll var kendt for sine mange venstreorienterede synspunkter, der også kom til udtryk i mange af hans bøger. Særligt i "Vangede Billeder", hvor han taler imod det konservative styre i Gentofte og beskriver det kommunistiske og socialdemokratiske miljø i Vangede. Men også andre steder kommer det til udtryk. I "Onkel Danny Fortæller" er der således flere beskrivelser af venstrefløjsaktiviteter fra Dan Turèlls ungdom. Som ung var Dan Turèll bl.a. med i Socialistisk Ungdoms Forum, der en overgang var ungdomsorganisation for SF. Dan Turèll bidrog også med artikler til magasinet Aspekt (socialistisk tidsskrift for politik og kultur) (1965-69)[3]. Mange job Dan Turèll har arbejdet som mælkemand, flyttemand, sælger, postbud, journalist, pusher, jord- og betonarbejder, disc-jockey, vinduespudser, korrekturlæser m.m. Jazzanmelder i Politiken - var hans debut som skribent. 1966: Første udgivelse: "Vibrationer i mørket", et mindre værk, som han senere trak tilbage. 15. oktober 1969 sagde han alle sine jobs op og sagde: Nu vil jeg være professionel forfatter. I 1975 kom så "Vangede billeder", som blev hans gennembrud som forfatter. Dan Turèll elskede byen, dens liv, dens larm og måske især de små historier, der gemte sig alle vegne, og denne kærlighed til storbyen ses i mange af hans historier. Bøger I Turèlls bøger er der meget ofte et skær af selvbiografi eller selviscenesættelse. Han deler motiver med de amerikanske forfattere fra beatgenerationen (Allen Ginsberg, Jack Kerouac, William Burroughs): jazz, storby, stoffer og zen og han har blik for de æstetiske dimensioner af forfald og degenerering, som han ikke mindst dyrker i sin kriminalromanserie. Han udgav en del af sit materiale selv - specielt i begyndelsen af karrieren, og han var aldeles produktiv. Han var meget image-bevidst: fx anvendte han sort neglelak som en del af sit brand. Han var desuden en stor fan af både Anders And og vampyrer (han skrev fagbogen Alverdens vampyrer og var æresmedlem af Dansk Vampyr Selskab). Død og hans minde Dan Turèll døde af kræft og er begravet på Assistens Kirkegård i København. Søndag den 19. marts 2006 fik en del af Halmtorvet i København (Halmtorvet 13A-E, Vesterbro) navnet Onkel Dannys Plads. Året efter 19. marts 2007 blev en plads i hans hjemby Vangede opkaldt "Dan Turèlls Plads". Meget af det Dan Turèll skrev, er genudgivet efter hans død. Hele hans digtproduktion 1969-1993 er udgivet i to bind. Dan Turèll var gift to gange. Først med Kirsten Brand, anden gang med Inge Margrethe Svendsen/Chili Turèll, med hvem han fik en datter, Lotus Turèll. En medalje til hans ære er "Dan Turèll Medaljen" udsendt af Dan Turèll Selskabet. Den er udført af Barry Lereng Wilmont. Den 19. marts 2012 overrakte Chili Turèll den første medalje til forfatteren Astrid Saalbach. Mordserien Dan Turèll skrev fra 1981 til 1990 den såkaldte Mord-serie, som består af 12 kriminalromaner. De er ikke skrevet som en føljeton og kan læses i vilkårlig rækkefølge. Undervejs i serien udvikles både miljø og personer, og ved at læse romanerne i rækkefølge ses denne udvikling. Serien foregår primært på Vesterbro i København, som i serien er baggrund for væsentligt flere kriminelle handlinger end virkelighedens Vesterbro. Vesterbros geografi er også ændret, idet fx Saxogade og Absalonsgade har fået anden placering end i virkeligheden. Serien kredser om en unavngiven journalist, der arbejder freelance for en fiktiv københavnsk avis, der slet og ret bærer navnet Bladet. Sammen med seriens øvrige personer – fx politiinspektør Ehlers og forskellige journalistkolleger – bliver hovedpersonen i hver roman blandet ind i en ny mordgåde. Dan Turèlls foretrukne feriested var Malta, hvor han hentede inspiration til bind 3 i Mord-serien. Bogen indbragte ham Poe-klubbens "Gyldne håndjern" for årets bedste kriminalroman i 1985. |
 |
