Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Russiske ortodokse kirke

Den russiske ortodokse kirke  
Sankt Alexander Nevskij Kirke
Bredgade 53 - København K 

Kirkens hjemmeside
Læs mere her
Store Danske Lex - om Russiske Kirke
Wikipedia - om Russiske kirke
Velkommen indenfor
i Den Russisk Ortodokse - dedikeret til den russiske skytshelgen Skt. Aleksander Nevskij Kirke.
Kirken ligger i Bredgade i København, hvor de karakteristiske gyldne kupler lyser op og tiltrækker mange københavnere og turister, som lægger vejen forbi Bredgade.
Kirkens arkitekt er David Grim (1823-1898) - professor ved Det Russiske Kunstakademii Sankt Petersborg.
Kirkens indre er udsmykket af russiske kunstnere.
Kirken blev indviet i september 1883 - af den russiske Janysev, der kom til København fra Sankt Petersborg. 
Den danske konge Christian 9. og kejserinde Dagmar dvs. Maria Fedorovna og hendes mand zar Aleksander III.

De tre forgyldte løgkupler lyser godt op i Bredgade og du tænker måske, at det kunne være spændende at komme indenfor og opleve kirken.
Begyndelsen
Da prinsesse Dagmar (datter af danske Christian IX) giftede sig med den russiske tronfølger Aleksander III, da konverterede hun til den russiske ortodokse tro.
Hun blev senere kejserinde af Rusland og bedre kendt som Maria Fjodorovna.
Kejserinde Dagmar udtrykte under et af sine utallige besøg i Danmark sit ønske om at have en russisk-ortodoks kirke i København. 
Efter at Kejser Aleksander III, der af det Russiske folk blev kaldt "Fredsskaberen", havde besteget tronen, anskaffede den Russiske regering sig et lille stykke jord i Bredgade.
Kejseren donerede først 300.000 guldrubler til opførslen og senere igen yderligere 70.000 guldrubler af sine private midler.

Russiske Kirkes hjemmeside
 




 
Russsisk ortodokse tro
Kort fortalt
I 395-tallet blev det store Romerrige delt i to: Det vestlige og det øst romerske rige.
Det østlige romerrige udviklede sig til Det byzantinske rige, som eksisterede frem til 1453, da tyrkiske stammer kom østfra og underminerede det byzantiske rige.
Den katolske tro - som den vi kender i nutiden - udviklede sig i Byzans til det som i dag kalder den "græske orthodokse kirke"
Den græsk orthodokse tro trængte op i Ukraine med Kiev som centrum.
I Kiev opstod et gejsteligt hof og de gejstelige tog på uddannelselsesrejser til Konstantinopel. 
Ved Konstantinobels fald i 1453 blev den russisk-orthodokse kirke overladt til sig selv.
og da blev den først en natinal kirke. 

Russerne tog den græsk-katolske religion til sig uden problemer og hedder nu russisk-ortodokse kirke med 150 millioner medlemmer. 
Det er en meget forenklet udgave - der er naturligvis meget mere.

Wikipedia - læs mere her

Forskel på en gudstjeneste
i den russisk-ortodokse kirke og gudstjeneste i den danske folkekirke.

Sprog: I den russiske kirke er sproget kirkeslavisk (en slags oldbulgarsk).
I Danmark er sproget dansk, både i folkekirken og i den ortodokse kirke i Danmark.
Men selv om vi benytter samme sprog, det danske, er tjenesterne forskellige i folkekirken og i den ortodokse kirke.

Varighed: Den ortodokse gudstjeneste tager længere tid - ofte 2-3 timer.
Dansk kirkes højmesse varer cirka 1 time.
Folkekirken er "minimalistisk" ("hvor lidt kan vi nøjes med") og den ortodokse kirke "maksimalistisk" ("hvor meget kan vi få med").

Røgelsen. Den ortodokse gudstjeneste gør flittigt brug af røgelse som symbol både på Helligåndens nærvær i menigheden og på menighedens bønner, som stiger op til Gud.

Musik og sang. Hvor folkekirkens gudstjeneste er stærkt præget af det ofte ganske dominerende orgel.
I den ortodokse kirke lovsynger vi Gud alene med den menneskelige stemme af præsten og menigheden. Salmer og hymner synges derfor uden musikledsagelse.
 
Billeder og ikoner. Hvor de folkekirkelige billeder alene tjener dekorative formål.
I den ortodokse kirkes ikoner en integreret del i gudstjenesten.
Ikonerne manifesterer for os Kristi, Gudsmoder og alle de helliges tilstedeværelse og deltagelse i tjenesten, og de ortodokse troende viser ikonerne den ære, som tilkommer de hellige.

Gudstjenesten: Folkekirkens gudstjeneste er i manges øjne står og falder med præstens prædiken, hans eller hendes retoriske begavelse.
I den ortodokse gudstjeneste mysteriet eller sakramentet i centrum.

Forskel: Det var antydningsvis nogle af forskellene mellem luthersk og ortodoks gudstjeneste.
Der er mange flere, og forskellene er oven i købet forskellige på de mest forskellige og helt uventede måder.
Sådanne sammenligninger kan blive et helt studium.
Den bedste måde at studere sagen på er at gå i kirke med opmærksomhed.
Tekst lånt fra Religion.dk