Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Faaborg Museum - de fynske malere

Går turen til Hovedstaden
Tag med på kulturoplevelser
Se alle ture

Faaborg Museum 
Grønnegade 75  
5600 Fåborg
Tlf. 62 61 06 45


Museets hjemmeside 
Aktuel kunst på Fyn
Oplev Fåborg


Om Fåborg Kunstmuseum
"Faaborg Museum er noget helt særligt.
Bygget til de fynske maleres kunst – og et totalkunstværk i sig selv med maleri, skulptur, arkitektur og møbelkunst
".
"Museet er en arkitektonisk perle – og Faaborgstolen, der er skabt til museet, er et hovedværk inden for møbelkunsten".
Det står skrevet på Fåborg Museums hjemmeside og det passer ganske godt.


Konservesfabrikant Mads Rasmussen købte de fynske maleres billeder og byggede Fåborg Museum, en bygning, som er et enestående hovedværk i nordisk klassicisme og tegnet af arkitekt Carl Petersen.
Møbelarkitekt Kaare Klint tegnede museets møbler og herved fremkom den såkaldte Faaborgstol, der i dag betragtes som et af dansk møbelkunsts hovedværker.

Danske mæcener
Samme recept skete med flere af dansk industri's store fyrster som omkring år 1900, de lod opføre museer og overgav deres  kunstsamlinger til den danske stat. Det er f.eks. brygger Carl Jacobsen (Ny Carlsberg Glyptotek) og tobaksfabrikant Heinrich Hirsprung (Hirsprungske Samling), Wilhelm Hansen (Ordrupgaard), Johannes Hage (Nivaagaard) og flere andre kunstmuseer opstod herved. 

Fåborg Museum
Fåborg Museum åbnede for publikum i 1915 og råder over 200 billeder (bl.a.Peter Hansen, Kristian Zahrtmann, Fritz og Anna Syberg og Johannes Larsen) i museets store og faste samling.
Fåborg Museum fejrede 100-året i 2015 og arrangerede udstillingen "Bring naturen ind! - Samtidskunst 100 år efter Fynboerne

Husk: Et besøg i Fåborg bør inkludere et besøg på Fåborg Museum og en byvandring som arrangeres i juni, juli og august måned.
Byvandringerne arrangeres af Visit Fåborg.
Læs mere om Fåborg her


Fåborg Museum
Foto: Colourbox
De fynske malere - FYNBOERNE
Efter 1880 kom der rigtig gang i maleriet rundt om i Danmark. I Skagen mødtes Krøyer, Ancher og andre samtidige.
Drachmann malede i Hornbæk og i Kerteminde opstod et lille malerkollektiv af Peter Hansen, Alhed og Johannes Larsen, Sigurd Swane og andre. De malede de fynske landskaber, befolkningen, dyr og fugle.
Efter flere artikler i Politiken 1907 fik de fynske malere tilnavnet Bondemalerne. Dengang et negativt ladet udtryk, men i eftertiden et kvalitetsstempel.
Johannes Larsen byggede et hus i Kerteminde (nu museum) og konservesfabrint Mads Rasmussen samlede kunst og lod opføre Fåborg Museum, som i dag har de største samlinger for de fynske malere. 
Læs mere:
Historie online og
Store Danske Encyklopædi

Mads Rasmussen (1856-1916) - han var ud af en teglværksfamilie, men som ung interesserede sig mere for frugtavl og frugtvinsproduktion. 
Efter faderens død solgte et teglværkspatent (1887) og tog på studietur til USA for at lære omkonserveringsteknik.
I 1892 begyndte han "Dansk Vin- og Konservesfabrik", som han med stor succes drev på Konservesgården i Faaborg og han tog bolig i den lejlighed, som senere skulle blive til Faaborg Museums første lokaler.
I sommeren 1905 blev Mads Rasmussen kontaktet af Privatbankens direktør Axel Heide.
Privatbanken havde en skrantende kunde i Danmarks største konservesfabrik Beauvais. Mads Rasmussen opkøbte Bauvais og lagde nu fabrikkerne.
Samtidig forsøgte flere af samtidens fynske malere at trænge igennem til den etablerede kunstverden og som en hjælpende hånd  købte han deres billeder og fik arkitekten Carl Petersen omdannet sin sommerbolig til museum Faaborg Museum.
En prægtig skulptur forestillende Mads Rasmussen - den står centralt i museet. Skulpturen blev fremstilletaf billedhuggeren Kai Nielsen (fra Svendborg). 
Et andet af Kai Nielsens hovedværker er Vandmoderen i Glyptoteks vinterhave og 18 skulpturer forestillende arbejdere på Blågårds Plads (København). Alle skulpturer har legende børn med i fremstillingen. 
På den 2,5 meter høje skulptur af Mads Rasmussen ses 3 børn kravle rundt om benene på ham og og de bærer frugter i deres favn.
Dermed rammer skulpturen lige ind i hjertet af Mads Rasmussen og Kai Nielsen, det de stod og virkede for.
Wikipedia - læs videre her


Fynske kunstmuseer - oplev opgså disse
Johannes Larsens Museum - Kerteminde
CLAY - Keramikmuseum i Kerteminde.
Brandts - Odense 
SAK Kunstbygningen - Svendborg

Læs mere om Fåborg Kunstmuseum
Faaborg Kunstmuseums Venner - bliv medlem og få gode fordele
Kunsten.nu
Wikipedia 
Store Danske Encyklopædi
Kulturarv.dk
Jyske Vestkysten
 - museumsdirektør opruster
Politiken - gammel konservesfabrik er blevet til kunstmuseum
Arbejderen - "fynske malere for fynboer"
Kunstportal Fyn - om udstilling 2018
Realdania - har betalt for restaurereringen af møbelarkitekt Kåre Klints møbler, som blev tegnet specifikt til museet.
Arkitekturbilleder - flotte billeder fra Fåborg Museum
Historisk Atlas - om Faaborg Museum