| Fredericia.dk - kommunens websiteWikipedia - om Fredericia
 Det sker i Fredericia - Kulturkalender
 
 Seværdigheder - attraktioner - oplevelser Den historiske fæstningsby Frederikcia ligger ned til Lillebælt og med udsigt til Lillebæltsbroerne.
 Halvøen nord for Fredericia byder på pragtfuld natur med skove, marker, dalsænkninger og en smuk kyststrækning, der indbyder til ture ud langs havet.
 Fredericia blev grundlagt som en militær fæstning i 1650 af Frederik 3., hvilket man oplever når man besøger den historiske by.
 Gaderne ligger vinkelrette på hinanden, som på et skakbræt og det historiske centrum omkranses af Europas mest velbevarede voldanlæg. Voldgrav og bastioner minder om en tid, hvor det var nødvendigt at holde fjenden ude af byen.
 Lige indenfor Prinsens Port står skupturen Landssoldaten som svinger sin bøgegren over hovedet. Skulpturen er skabt af Vilhelm Bissen. Den videre rundtur i byen kan ses nedenfor.
 I dag fremstår voldene med sine mange gangstier som et smukt naturområde.
 Fredericia er kirkernes by, da der findes flere forskellige religioner og deres flotte kirker.
 Bridgewalking - tag en tur øverst på Lillebæltsbroen.
 Kom gerne til Fredericia et døgns tid eller mere, her findes overnatning for ethvert budget.
 
 Fredericia Turistbureau - er flyttet ind på Biblioteket.
 Prinsessegade 27.
 Information om Fredericia, Lillebælt, bestilling af guidede ture, overnatning m.v.
 Og så kan du låne rejsebøger på Biblioteket.
 Telefon 72 10 68 00
 
 Top 10 seværdigheder
 Fredericia byder på på oplevelser indenfor byens volde og i omegnen, med lidt planlægning for man fantastiske oplevelser.
 Fredericia Vold
 Skulpturparken "Livets træ"
 Trinitatis Kirke
 Den Reformerte Kirke
 Skt. Knuds Kirke
 Sct. Michalis Kirke
 Lyng Kirke
 Fredericia Museerne
 Sejlture med båden Tenna 2
 Det Hvide Vandtårn
 Madsbyparken
 Galleri 39
 Se flere gallerier nedenfor
 Fredericia Golfklub
 Kulturnatten i Fredericia - oplevelser for alle aldre
 Trekantområdets festuge - sidste uge i august
 
 Fredericia Vold - er et af Nordeuropas største og mest velbevarede voldanlæg komplet med bastioner, raveliner, voldgrave og kanoner.
 Man bør tage sig tid til at opleve det mægtige fæstningsværk, der omkranser Fredericia midtby. Volden blev opført i en tid med krig og uro i Europa og anlægget skulle styrke landets forsvar.
 Fæstningen blev grundlagt af Frederik 3. i 1650 og var et stort arbejde, da det blev bygget med skovl og trillebør af bønder, soldater og straffefanger.
 Ved udfaldet i Fredericia 6. juli 1849 stormede danske styrker ud gennem voldens porte midt om natten og angreb de belejrende styrker fra Slesvig-Holsten. Den samlede danske angrebsmanøvre op til udfaldet opfattes stadig i dag som en militærstrategisk genistreg. Udfaldet fra Fredericia resulterede i en af de vigtigste sejre i dansk krigshistorie.
 Selve voldanlægget er 1.800 meter langt.
 | 
					
						| Kirker i FredericiaFredericia har flere smukke kirker som afspejler 900 års historie: Fra de første middelalderkirker i 1100-1200 tallet over 1600-1700-tallets bykirker til den nyeste Lyng Kirke, som blev indviet i 1994.
 En rundtur blandt Fredericia-egnens 18 kirker byder bl.a. på skønne kalkmalerier, farvestrålende glasmalerier og inventar fra det overvældende barokke til det enkle og funktionalistiske.
 
 Trinitatis Kirke - i Kongensgade blev opført i 1689. Kirken har ingen tårn, da der ikke måtte være høje bygninger i Fredericia indenfor voldene, så havde fjendens soldater jo noget at skyde til måls efter.
 På Trinitatis Kirkegård findes en fællesgrav for faldne soldater i den Slesvig-Holstenske krig 1848-50. Der var udfald den 6. juli 1849 og herved mistede 500 soldater livet, heriblandt også general Rye. Ved fællesgraven ses Bissens relief To soldater begraver en falden kammerat.
 Wikipedia - læs mere her
 
 Den Reformerte Kirke - er en barokkirke fra 1735, den blev opført for den reformerte menighed i Fredericia. Kirken har valmtag med sorte, glaserede teglsten. Over vestportalen ses Christian 6. og dronning Sophie Magdalenes monogrammer.
 Den reformerte lære, som de evangeliske protestanter Ulrich Zwingli Jean Calvin indførte, danner stadig grundlag for menighedens daglige virke. Kirken har fornyet sig gennem århundrederne og nutidens menighed har rod i traditionerne.
 Fredericias historie - om kirken
 Wikipedia - læs mere her
 
 Skt. Knuds Kirke - er den romersk katolsk kirke, som blev etableret i Fredericia i 1650 og menigheden opførte den første kirke i Sjællandsgade (1687).
 Denne kirke blev dog nedrevet og en ny kirke opført i 1767, et byggeri som blev muliggjort efter en arv fra frøken Susanne Bianco, hun var medlem af menigheden og hun skænkede sin formue til byggeriet.
 Den katolske menighed fik i 1865 lov til at bygge et kirketårn med 2 klokker. Det er den eneste kirke indenfor voldene med et rigtigt kirketårn.
 Den katolske Skt. Knuds Skole ligger ved siden af kirken.
 Wikipedia - læs mere her
 
 Sct. Michalis Kirke - var oprindelig den tyske kirke, som hovedsalig var for den tysktalende garnison.
 Efter en brand i 1955, blev kirken genopbygget og fik sit nuværende udseende. Bør opleves.
 Wikipedia - læs mere her
 
 Lyng Kirke - er den yngste af byens kirker (indviet 1994) og den er tegnet af akitekterne er Inger og Johannes Exner, Århus. Det er en utraditionel løsning med selve kirken, konfirmandlokalet, møderum, kontor og køkken bygget ind under samme tag.
 Når man træder ind i kirkerummet, kommer man ind under et træs beskyttende krone. Limtræet, som Exners fik en international pris for i 1994, strækker sine grene ud over menigheden og videre ud i rummet.
 BØR OPLEVES: Kirken er åben i dagtimerne - naturligvis ikke under kirkelige handlinger.
 
 Fredericia Historie - om Synagogen
 Der var en synagoge i Riddergade i Fredericia indtil 1902, da den sidste gudstjeneste blev afholdt.
 Da jøder fik almindelig borgerrettigheder i Danmark, flyttede mange jøder fra byen og synagogen blev nedlagt.
 Den jødiske begravelsespladsen har cirka 550 gravsteder er den største begravelsesplads udenfor Købehavn.
 Den sidste begravelse fandt sted i 1910. Kirkegården er istandsat i 1993 og er nu fredet. De sirlige hebræiske indskrifter ses stadig på gravstenene. Det er værd at kikke inden for på den mosaiske kirkegård.
 
 Skulpturparken "Livets træ" - på Fredericias vold.
 Skulpturparken Livets Træ er skabt af kunstnere fra Fredericias nordiske venskabsbyer i Norge, Sverige og Finland, og med hjælp af lokale kunstnere.
 Tilsammen forvandlede de 5 elmetræer til flotte kunstværker, som er inspireret af den nordiske mytologi. Her møder vi bl.a. Odin, Freja og Fenrisulven samt andre figurer fra den nordiske og europæiske mytologi.
 I sommeren 1999 blev skulpturparken udvidet med yderligere 6 kunstværker med udgangspunkt i europæiske mytologier, sagn og legender.
 
 Fredericia Museerne - består af flere steder, der belyser byens historie.
 Klik videre til hjemmeside og læs mere.
 Bymuseet: Om områdets militære, religiøse og erhvervsmæssige udvikling. Fra 1650 og til nutiden.
 Fredericia Vold: Det store for prægtige voldanlæg som omgiver Fredericia.
 Kringsminde: Den flotte gård med bindingsværk og stråtag er fra omkring år 1700. I 1975 købte Fredericia Kommune gården og den blev fredet i 1982.
 Bunkermuseet: Et af de cirka 5.800 beskyttelsesrum, som i årene 1944-1945 blev opført i de større byer til beskyttelse af civilbefolkningen.
 Krudtmagasinet: Opført i 1857 til afløsning af et tidligere krudtmagasin.
 Gammelby Mølle: Den ældre mølle brændte mølle under Svenskekrigene og den nuværende mølle blev opført cirka 1680.
 Gammelby Møllevej 62, Pjedsted.
 
 Det Hvide Vandtårn - ligger på Prins Georgs bastion og fra toppen af de 45 meter høje tårn kan man se byens karakteristiske, snorlige gader.
 Middelalderbyer fra 1100- og 1200-tallet har skæve og smalle gader, mens fæstningsbyen Fredericia stammer fra perioden 1660-1670.
 jemmeside for Tenna2
 Madsbyparken - er et grønt område (80 ha stort) i det vestlige Fredericia og er et byens smukkeste områder.Madsbyparken består af:
 Madsby Legepark: Aktiviteter i trygge rammer hele året.
 Det er et tilbud til hele familien, med fri adgang hele året. 350.000 årlige gæster fortæller om succesen.
 Der er fri adgang til Legeparken hele året og sommer ?bådudlejningen, minigolf mv.
 Madsbytoget, der kører mellem alle faciliteterne i Madsbyparken. Du finder også en stor dyreafdeling med bl.a. fugle i en indendørs og udendørs voiliere, indhegninger med geder, får, heste, æsler, kaniner, og køer.
 Den historiske Miniby: Er Fredericia anno 1849 i miniudgave.
 Minibyen viser Fredericia købstad i 1849 med de lige gader, og lave huse omkranset af en grøn vold.
 Alt - huse, gader, voldanlægget og byens areal - er genskabt i størrelsesforholdet 1:10 så præcist som muligt. Der er omkring 750 huse i Minibyen i dag. Frivillige seniorer bygger og holder Minibyen vedlige og fortæller historier om husene og livet for borgerne anno 1849.
 I 1983 besluttede Fredericia kommune at opføre Den Historiske Miniby. I respekt for det sejrrige udfald den 6. juli 1849 besluttede byrådet, at Den Historiske Miniby skulle afspejle Fredericia købstad i dette år.
 ?Fredericia Idrætscenter: Forener sport, kultur, sundhed og erhverv.
 Et stort udbud af sjove og udfordrende aktiviteter til alle.  300 m2 med alt i trænings- og sportsudstyr. Seks moderne idrætshaller, hvor der er mulighed for at spille fodbold, badminton, volleyball, bordtennis m.v. En svømmehal og et tropisk badeland med en vandrutsjebane. Et bowling- og keglecenter med 10 moderne bowlingbaner og meget mere.
 Det grønne område: Masser af naturoplevelser!
 
 Kunsthåndværk og gallerier
 Kunstnere i Fredericia udfolder stor kreativitet i deres kunstværker. For kunstinteresserede er her noget af komme efter.
 Galleri 39: Sammenslutning af 24 kunstnere som udstiller i et pakhus i centrum.
 Galleri Eskely: Kunstner Gurli Hjorth udstiller sine keramiske værker, tegninger og skulpturer.
 Keramiker Jytte Møller:
 Galleri Dorthe Christensen: Maleri - tegning - grafik
 Fredericia Kunstforening: "Din og byens kunst".
 
 Musik og teater
 Fredericia er en aktiv kulturby med musik-, teater- og cafeliv.
 Fredericia Teater er Danmarks eneste musicalakademi, hvilket præger byens musik- og teaterliv.
 De sidste års populære forestillinger er bl.a. "The Prince of Egypt" - Shubidua - Tarzan - The Beatles : She loves you - premiere i 2019.
 Bruunske Pakhus - er byens livescene med et bredt program med livemusik.
 Tøjhuset - det nye spillested i Fredericia. Rytmisk og klassisk musik.
 
 Lidt historie
 Fredericia blev anlagt af Frederik III i midten af 1600-tallet og blev straks købstad i 1650. Byens navn var oprindelig Frederiksodde, men i 1664 blev byens navn ændret til Fredericia. Byplanen var retvinlede gader som på et skakbræt, som var praktisk i en belejringstilstand.
 Det var vanskeligt for Frederik III at få befolket byen, men den efterfølgende konge Christian 5. gav religionsfrihed og asylret, og derfor flyttede jøder, katolikker og hugonotter (protestanter) ind i centrum af Fredericia.
 I 300 år lå byen inden for sine volde, og først i 1909 blev det muligt at bygge uden for voldene, da byens militære betydning var væk. Det historiske centrum med kirker og andre gamle bygninger vidner om byens flotte historie.
 
 Fredericiaweb
 Klik dig frem til spændende læsning
 Dannevanghesteri: Udlejning og prøveridning og B&B Værelsesudlejning
 Lokalhistorie: Om Fredericia og omegn.
 Det Bruunske Pakhus: Musik m.v.
 FC Fredericia: Byens fodboldhold spiller i 1.division
 Kanalbyen: Ny bydel med 1.200 boliger og 2800 arbejdspladser
 Realdania - støtter den nye kanalby mellem Fredericias historiske bymidte og Lillebælt.
 Beboelse og arbejdspladser.
 Fredericia Dagblad: Nyheder om byen og oplandet
 Fredericia Golfklub - god motion og venskaber
 Kulturnatten i Fredericia - oplevelser for alle aldre
 Trekantområdets festuge - sidste uge i august
 Danhostel Fredericia - overnatning for hele familien
 Danmarkshistorien - byens historie kort fortalt
 Ladies Mudrace - kvindeløb med udfordringer
 Interactive Map - for Fredericia
 Boatshow - en årlig bådudstilling i Fredericia
 
 Overnatning
 Ophold i byen er ikke noget problem.
 Best Western Plus Fredericia
 118 værelser - Vestre Ringvej 96
 Hotel Postgården
 Oldenborggade 4. Fredericia
 Hotel Gammelhavn
 Gothersgade 40. Fredericia
 Trinity Hotel
 Gl. Færgevej 20. Snoghøj. Fredericia
 Hotel Medio
 Kolding Landevej 6. Fredericia
 Fuglsangcentret Hotel
 Søndermarksvej 150. Fredericia
 Danhostel Fredericia
 Vestre Ringvej 98. Fredericia.
 Airbnb - private værelser
 JL-ejendomme
 Ledige værelser til private og håndværkere
 
 Læs om andre jyske byer
 Kolding
 Vejle
 Horsens
 Esbjerg
 
 
  |