Danske kunstmæcener gennem tiden

Når dansk kunsthistorie fortælles, er det ofte kunstnerne, der står i centrum. Men bag mange af de mest betydningsfulde værker, museer og kunstsamlinger finder man en anden gruppe aktører: kunstmæcenerne. Gennem århundreder har konger, erhvervsfolk, fonde og private samlere spillet en afgørende rolle for udviklingen af dansk kunstliv. Uden deres økonomiske støtte, samleriver og engagement ville store dele af Danmarks kunstneriske arv ikke eksistere i den form, vi kender i dag.

Kongerne som de første mæcener

Danmarks første store kunstmæcener var kongerne. Allerede i renæssancen begyndte de danske monarker systematisk at indkøbe kunst fra Europa og støtte kunstnere ved hoffet. Særligt konger som Christian IV og Frederik V anvendte kunsten som et middel til at demonstrere rigets magt og kulturelle niveau. Mange af de værker, som i dag findes på Statens Museum for Kunst, stammer fra disse kongelige samlinger, der senere blev grundlaget for landets nationale kunstmuseum.

C.L. David – købmanden der skabte et museum

En af Danmarks mest kendte private kunstmæcener var højesteretssagfører og erhvervsmand Christian Ludvig David. Han opbyggede gennem første halvdel af det 20. århundrede en enestående samling af dansk kunst, europæisk kunst og islamisk kunst. Ved sin død testamenterede han samlingen til offentligheden, hvilket blev grundlaget for Davids Samling – i dag et af Europas mest anerkendte specialmuseer.

Davids eksempel viser, hvordan privat passion kan blive til offentlig kulturarv.

Johannes Rump og Ordrupgaard

Forsikringsdirektør Wilhelm Hansen og hans hustru Henny Hansen skabte en af Nordens mest betydningsfulde private kunstsamlinger. Deres hjem udviklede sig til det museum, der i dag kendes som Ordrupgaard.

Parret købte både fransk impressionisme og dansk guldalderkunst i en tid, hvor mange endnu ikke anerkendte værkernes fremtidige betydning. Resultatet blev en samling med værker af både danske og internationale mestre.

Ny Carlsberg-familien

Få familier har sat større præg på dansk kunstliv end bryggerfamilien Carl Jacobsen og Ny Carlsberg-familien. Carl Jacobsen grundlagde Ny Carlsberg Glyptotek, som rummer en af Europas fineste samlinger af antik kunst og fransk skulptur.

Gennem Ny Carlsbergfondet har familien desuden støttet tusindvis af kunstprojekter, udsmykninger og museumsindkøb siden begyndelsen af 1900-tallet. Fondets arbejde har haft enorm betydning for både etablerede og unge kunstnere.

A.P. Møller Fonden

I nyere tid er fondene blevet nogle af kunstlivets vigtigste mæcener. A.P. Møller Fonden har finansieret restaureringer af historiske bygninger, museumsudvidelser og kunstprojekter over hele landet. Fondens donationer har blandt andet været afgørende for flere store kulturbyggerier og bevaringsprojekter.

Augustinus Fonden og Bikubenfonden

Andre markante aktører er Augustinus Fonden og Bikubenfonden, som gennem millioner af kroner årligt støtter kunstudstillinger, museer, scenekunst og eksperimenterende kulturprojekter. Hvor tidligere tiders mæcener ofte støttede enkeltkunstnere, arbejder moderne fonde bredere med hele kunstinstitutioner og nye kulturinitiativer.

Heinrich Hirsprung - var tobaksfabrikant i København, han havde sin fabrik bag hvor det Kongelige Teater nu ligger. Han havde bustiksudsalg Østergade 6 - lige rundt om hjørnet for Hotel D'Angleterre.
Heirich Hirsprung opkøbte Skagensmalernes værker og understøttede derved deres arbejde og økonomiske virke. 
Ved sin død i 1906 overgav han sin store samling til Københavns Kommune, som opførte et prægtigt museum i Stockhlmsgade.
Bør absolut besøges. 
 

Nutidens kunstmæcen

I dag findes kunstmæcenen i mange former. Nogle er private samlere, der donerer værker til museerne. Andre er erhvervsfonde, som finansierer udstillinger, restaureringer og kunst i det offentlige rum. Samtidig er virksomheder begyndt at opbygge egne kunstsamlinger og støtte kunstprojekter som en del af deres samfundsansvar.

Dermed er mæcenrollen blevet mere professionel, men dens grundidé er den samme som for flere hundrede år siden: at skabe rammerne for, at kunsten kan udvikle sig og komme offentligheden til gode.

Kunstmæcenens betydning

Dansk kunsthistorie er ikke alene historien om store kunstnere som C.W. Eckersberg, Anna Ancher, Asger Jorn eller Per Kirkeby. Den er også historien om de mennesker, der finansierede værkerne, opbyggede samlingerne og sikrede, at de blev bevaret for eftertiden.

Uden kunstmæcenerne ville Danmark have langt færre museer, mindre offentlig kunst og en væsentligt fattigere kulturarv. Deres indsats viser, at kunstens udvikling ikke kun afhænger af talent, men også af mennesker med vilje og ressourcer til at støtte den.