Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Sorø - Visit Sorø

Sorø

Sorø.dk - kommunens website
Visit Sorø - turistinformation
Wikipedia - om Sorø
Byportalen "Dit Sorø"

 


Seværdigheder - attraktioner - oplevelser
Turist Sorø - oplev Sorø
Sorø ligger i de skønne midstjællandske landskaber omgivet af skove, marker og utallige større og mindre søer. Lanskaberne kan næppe blive mere varierede.
Ved Sorø by ligger Tuel Sø og Sorø Sø, og mod syd ligger Tystrup Bavelse Søerne.
Søernes afløb er gennem Susåen, der fortsætter gennem Næstved og udmunder i Karrebæk Fjord.
Sorø Golfklub ligger ligger lige nord for Tystrup Bavelse Søerne og der kan lejes kanoer i Susåen, så scenen er sat til aktiv ferie for hele familien.
Midtsjælland er biskop Absalons hjemegn, for i Fjenneslev lå hans fædrende gård og han ligger selv begravet i Sorø Kirke.
Sorø og Ringsted er absolout centrum i Danmarkshistorien.

Sorø Turistbureau
Sorø Turist Bykontor
Storegade 7 - Sorø
Telefon 57 87 70 00.

Sorø Kommune udgør 29.669 indbyggere og i Sorø by cirka 8.000 borgere.
Sorø opstod som bebyggelse i år 1142, da stormanden Asser Rig grundlagde et benediktinerkloster for munke på stedet.
Byen voksede til og Absalon lagde sin kirke her.


Sorø Klosterkirke
Opført af biskop Absalon

Sorø's egentlige bycentrum er ikke ret stor. Hovedgaden er Storegade og de mindre gader Vestergade, Saxogade, Absalonsgade, Priorgade og få andre typiske købstadsnavne.
Ved Storegade ligger Torvet på, hvis midte står en skulptur af kong Frederik 7., som gav os grundloven i 1849.
Gå gennem den gamle byport og du kommer til Akademigrunden med Sorø Klosterkirke og Sorø Akademi. Øst herfor ligger den skønne Akademihave ud mod Sorø Sø.
Der er parkeringspladser ved bl.a. Sorø Kirke og flere andre steder, så parkering er ikke noget problem.
Sorø Jernbanestation ligger ved Skælskørvej nogle få kilometer mod syd.

Pedersborg
Umiddelbart nord for Sorø ligger bydelen Pedersborg. Her lå oprindelig landsbyen Borg og tilhørende borgbanke.
Borgen skulle være opført af Peder Thorstensen, som var gift med en af Hvideslægtens døtre.  
På voldstedet ligger nu Pedersborg Kirke. 
Peder Thorstensen har lagt navn til området og kirken.

Akademihaven
Ud mod Sorø Sø ligger den 10 hektar pragtfulde Akademihave.
Haven blev i 1860'erne ændret til den nuværende romantiske engelske havestil med slyngede stier.
Oplev den pragtfulde Fuchsiahave med buske, der er mere end 40 år gamle.
I havens centrum står Ludvig Holberg statuen, som blev skabt af billedhuggeren H.W. Bissen i 1898.


Sorø Klosterkirke
På Akademigrunden ligger Sorø Kirke, der  blev opført af biskop Absalon i slutningen af 1100-tallet.
Sorø opstod som bebyggelse i år 1142, da stormanden Asser Rig grundlagde et benediktinerkloster for munke her.
Benediktinerne havde dog ikke større held med at drive klosteret og derfor indsatte Biskop Absalon munkeordenen Cisterciensere i stedet for.
Sorø Kirke blev opført i teglsten, som en af de første teglstenskirker i Danmark.
Biskop Absalon lod opføre Sorø Kirke som gravkirke for Hvideslægten, han ligger selv gravsat her.
Andre kulturpersonligheder som hviler her er Ludvig Holberg og kongerne Christoffer 2, Valdemar Atterdag og Oluf.
Dronning Margrethe 1. døde i 1412 af pest i Flensborg og hun blev, efter eget ønske, begravet i Sorø Kirke. Hendes legeme blev dog efter et par hundrede år bortført af Roskildebispen Peder Jensen Lodehat og på ny bisat i Roskilde 4. juli 1413.
Wikipedia om Sorø Klosterkirke
Wikipedia - om Dronning Margrethe 1.


Sorø Akademi
Ganske prægtig ligger Sorø Akademi ud mod Sorø Sø.
Nutidens Sorø Akademi blev indstiftet af Frederik 2 i 1586. I dag fungerer Sorø Akademi som en offentlig gymnasieskole med kostafdeling.
Den er Danmarks ældst fungerende skole.
Sorø Akademi tilbyder undervisning i 10 kl. og studentereksamen, både som dagskole og kostskole. Skolens bygninger ligger spredt på Akademigrunden. Hovedbygningen er opført i begyndelsen 1800-tallet.
Sorø Akademis hjemmeside 
Wikipedia - om Sorø Akademi


Sorø Kunstmuseum
Et af Danmarks spændende kunstmuser er Sorø Kunstmuseum, som byder på 300 års dansk kunst fra Holbergs tid over guldalderkunst til modernisme og den nyeste kunst.
Danske kunsternavne som er repræsenteret i museets samling: Thorvaldsen, Abildgaard, Juel, Eckersberg, Lundbye, Skovgaard, Ancher, Giersing, Swane og Kirkeby.
Sorø Kunstmuseum - læs mere

Sorø Bymuseum
Et andet spændende museum er Sorø Bymuseum, som har til huse i en af Sorøs ældste bygninger, nemlig Christian 4.'s kro fra 1624-25. 
Her oplever du Midtsjælland og Sorø bys historie gennem flere hundrede år.
I haven gå du gå på opdagelse i apotekerplanterne.

Andre seværdigheder og oplevelser
Turbåden Lille Claus
Tag med på en sejltur på Sorø Sø, turbåden sejler fra maj til september.
Båden lægger til ved Støvlet Katrines Hus.

Støvlet Katrines Hus - som ligger ved Sorø's nordlige del og ved Slagelsevej.
Støvlet Katrines Hus fungerer nu som gourmet restaurant.

Zen Gardens - ligger i landsbyen Stenlille 14 km. nord for Sorø. Her kan opleves med tusindvis af smukke planter, stenbedde og koi-damme med japanske karper.

Fjenneslev Kirke
Øst for Sorø ligger denne prægtige Fjenneslev Kirke, som i middelalderen tilhørte den navnkundige Hvideslægt. Kirken står med sine 2 tårne tæt ved landevejen mellem Sorø og Ringsted.
Wikipedia om Fjenneslev Kirke

Bjernede Rundkirke
Fra Fjenneslev ligger Bjernede Kirke nogle få kilometer mod nord.
Det er Sjællands eneste rundkirke og opført af den navnkundige Hvideslægt.
Wikipedia om Bjernede Rundkirke

Tersløsegård - Ludvig Holbergs hjem - 10 km. nord for Sorø
Cirka 12 kilometer nord for Sorø ligger Tersløsegård, som var ejet af Ludvig Holberg fra 1745 til 1754.
Her boede han og flereaf skrev sine populære teaterstykker.
Idag ejes stedet af Den Holbergske Stiftelse.
Wikipedia - læs mere her

Broby Kirke - ligger 10 kilometer syd for Sorø.
Kirken fortjener opmærksomhed pga. dens unikke kalkmalerier.
Broby Kirke på Sjælland forveksles ofte med Broby Kirker på Fyn.
Wikipedia - læs mere

Sorø Web seværdigheder
Tripadvisor 
Dit Sorø
Sjællandske Medier
Guld i købstæderne
Sorø Højskoleforening - aktiviteter i byen
Spor i landskabet - natursti i Sorø
Sorø Jazz Festival og vinterjazz 
Sorø Golfklub - ud med bolden
Sorø Biograf -

Historie
Byen hed Soræ i 1161-71. Sor er måske beslægtet med søle i betydningen snavs. Navnet Sorø kendes først i 1600-tallet.
Sorø-egnen er rig på fortidsminder fra stenalder, bronzealder og jernalder. Egnen nordøst for Tystrup Sø er særlig rig på stormandsgrave, bl.a. findes en 88 m lang langdysse. Ved landsbyen Bromme nordvest for Sorø har man gjort rige fund fra den såkaldte Bromme-kultur, dvs. fund fra ældre stenalder ca. 10.000 år f.Kr.

Middelalderen er en rig periode for Sorø-egnen, rig på historie og kulturminder. Her ligger flere kirker og kultsteder, som har relation til Danmarkshistorien. I Fjenneslev boede stormanden Asser Rig, hans magt og indflydelse var stor i samtiden. Asser Rig og hans hustru fru Inge er forældre til sønnerne Esbern Snarre og Absalon. Asser Rig grundlagde et dominikanerkloster på Sor ø i 1148. Der har næppe været en landsby eller andre bygninger der.

Absalon fornyede klostrets fundats og lod munke fra Esrum kloster opføre et kloster og en kirke. Klosteret blev Danmarks vigtigste cistercienserkloster, og kirken blev samtidig Hvide-slægtens begravelsesplads. I 1300-tallet blev danske konger også begravet her.

Sorø fik sine købstadsrettigheder ret sent, nemlig først i 1638. Sorø bys historie er nært forbundet med Sorø Klosters og Sorø Akademis historie. Som ung var Christian 4. elev ved akademiet, og som konge lod han i 1623-25 lod opføre en bolig for sine sønner, der studerede ved akademiet, den såkaldte "De Unge Herrers Gård". I dag bruges huset som Sorø bibliotek.
Endnu i 1600-tallet var det småt med bebyggelse, derfor fik alle tilflyttere skattefrihed i 1638. Endnu i 1700-tallet var der sparsomt med bebyggelse og kun få håndværkere, da omegnen primært var skove, søer og fugtige enge og dermed kun få landbrug og næsten intet opland.
I slutningen af 1700-tallet påbegyndte man bygningen af en chausse - en brolagt landevej - fra Roskilde til Korsør. Denne vej blev udvidet i 1800-tallet og fik stor betydning for områdets udvikling. Jernbanen førtes fra Roskilde til Korsør i 1856, hvilket satte endnu mere gang i Sorøs udbygning og erhvervsliv. Yderligere blev Sorø-Vedde-banen anlagt i 1903, men igen nedlagt i 1933.

Sorø-egnens sognekirker er opført i rå kampesten, som de fleste kirker på Sjælland er. Der er kalkmalerier i samtlige kommunens kirker, der ligger som en perlerække gennem landskabet. Flere af dem bærer præg af at have tilknytning til Sorø Akademi og Klosterkirke, og mange er opført af Hvide-slægten.


Naturen byder på Åmosen, Tystrup Bavelse Naturpark, pragtfulde bøgeskove og søer, og ikke mindst Susåen, som kan nydes i kano.

Oplev andre sjællandske byer
Næstved
Vordingborg
Præstø
Køge 
Roskilde


heart