Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Vestre Kirkegård


En kirkegård er hvilested for afdøde - almindelige borgere og kulturpersonligheder.
En kirkegård fortæller historie om fortiden og nutiden.
Kom med og oplev kirkegårdene i København.

Vestre Kirkegård
Vestre Kirkegårds Alle 15
2500 Valby
200 meter fra Carlsberg Station.
Kirkeårdens hjemmeside

150 års jubilæum
Vestre Kirkegård blev indviet 2. november 1870 og det er nu 150 år siden. Det er en af vore smukkeste kirkegårde med masser af historie og oplevelser.
På grund af Corona blev der ikke holdt nogen officielle arrangementer i 2020.
Derfor afholdes flere omvisninger på Vestre Kirkegård i 2021. 

Vestre Kirkegård er nyere Danmarkshistorie
Efter 1850 begyndte industrialismen i Europa - også i Danmark.
Der var brug for arbejdskraft i industrien og derfor søgte landbefolkningerne mod de større byer.
I perioden 1850-1900 kom der 500.000 nye borgere til København og de skulle alle have en bolig og et abejde.
År 1850 boede 140.000 i middelalderbyen og år 1901 boede der cirka 400.000 indbyggere i København.


Fæstningsanlægget omkring København blev ryddet og byen voksede med brokvartererne: Vesterbro, Nørrebro og Østerbro.
I 1901 kom landsbyerne Valby, Hvidovre, Vanløse, Brønshøj og Husum med ind i fællesskabet med Københavns Kommune.

Der manglede gravpladser
Assistens Kirkegården på Nørrebro var ved at være fyldt op og der var yderligere behov for gravplads. Der kom forslag i Borgerrepæsentationen om en en ny stor kirkegård på markerne mellem Sydhavnen, Valby og Vesterbro.
En af Valby's proprietærer J. C. von Ostenfeldt (som ejede Bjerregården) solgte jord til den nye gravplads.
Vestre Kirkegård blev indviet Allegehelns dag 2. november 1870.
Det var dog først i 1883 at kirkegården fik sin endelige udformning med inddeling i afdelinger, de lange alléer som skærer gennem kirkegården og 3 kapeller

 

Det Røde Hav
Her hviler socialdemokratiske ministre
Spændende at opleve
Vestre Kirkegård er Danmarks og Skandinaviens største og den  huser nu kendte kulturpersonligheder gennem næsten 150 år.
Turen på Vestre Kirkegård begynder ved hovedindgangen Vestre Kirkegårds Alle 15.
i ser grave for bl.a. muslimer, grønlandsk og færøsk gravplads, tyskergrave fra Anden Verdenskrig m.v.
Vi ser også grave for kendte kunstnere, arkitekter, politikere, videnskabsfolk m.v. Hør om de kendte og anderledes sjove og spændende historier.
Andre: Robert Jacobsen, Knud Rasmussen, Carl Nielsen, Edvard Eriksen (Den Lille Havfrue), J.C. Ostenfeld (som ejede jorden hvor på kirkegården ligger), Emil Chr. Hansen (Carlsberg - rendyrkede øllets gærceller),  Finsen, Hammershøi (maler) m.v.


Det Røde Hav
Omkring søen på Vestre Kirkegård (ofte kaldet for Det Røde Hav) ligger en række fremtrædenden politikere for arbejderbevægelsen og andre kulturpersonligheder.
Her ligger bl.a. begravet Louis Pio, der var stifter for socialdemokratiet. Han døde i USA, men hans legeme blev hentet til Danmark.
Andre kendte socialdemokrater er bl.a. H.C. HansenJens Otto KragHans HedtoftPer Hækkerup, Anker Jørgensen, Buhl, Thorvald Stauning og andre.
Sjove og anderledes historier om den kendte.
Læs mere på Modkraft.dk

Her hviler Jens Otto Krag
Ved Det Røde Hav
Andre nationer og kirkesamfund
Vestre kirkegård rummer også afdelinger for andre nationer, religioner og kirkesamfund. Det er grave for jøder, muslimer, Rusland, Færøerne, Grønland og Frelsens Hær.
Der er krigsgrave for soldater fra Tyskland, England, Frankrig og Italien.

Anker Jørgensens gravsted
på Vestre Kirkegård



Tyske krigergrave


Louis Pio organiserede den første
arbejderdemonstration i København i 1871.
Han blev fængslet og senere deporteret til Chicago.
Hans urne blev hentet hjem i 1921 og han ligger
begravet på Vestre Kirkegård
Læs mere
Gravsted.dk - kendte afdøde på Vestre Kirkegård
Vestre Kirkegård - 12 spændende gravsteder
Wikipedia - om Vestre kirkegård