Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Gudhjem

Ture og seværdigheder 
København og Nordsjælland

Gudhjem

Læs mere om Gudhjem
Bornholm info - turistinformation
Gudhjem.nu - information
Smiling Bornholm - god hjemmeside
Christiansø - information
367 ture i Bornholms natur - fantastisk hjemmeside
Explore Bornholm - oplev Gudhjem
Bornholmernes historie - om Gudhjem
Gudhjem.info - privat rejseguide
Wikipedia - om Gudhjem
Ferie på Bornholm - Bornholm Tours 
Visit Denmark - oplevelser på Bornholm


Seværdigheder - attraktioner - oplevelser 
På østkysten ligger Gudhjem med stejle gader og krogede stræder mellem husene, nogle journalister kalder den for "en unik lille bjergby" og kalder den for "Guds Hjem".
Fortidens boboere lagde en by her, da den ligger i læ for vestenvinde og derfor næsten et subtropisk klima.
Gudhjem har til alle tider været afhængig af fiskeriet. Man fangede sild, som i saltet tilstand kunne eksporteres.
En egentlig havn fik man først i 1800-tallet og havnen er sprængt ud af klipperne. Bagved rejser Bokul fjeldet sig stejlt op mod landevejen.

Varmt klima
Gudhjem ligger ligesom i en gryde og godt beskyttet af vestenvinden. Det giver byen et eventyrlig sydlandsk stemning og frodighed, der skyldes klippernes evne til at gemme på dagens sol og varme, og afgive det om natten. Det får de frodige klippehaver glæde af.
Det giver gode vækstbetingelser for planter, der normalt ikke vokser på vore breddegrader såsom figentræer, morbærtræer og andre eksotiske planter.
Gaderne er ofte stejle og husene ligger tæt. De velholdte huse har ofte særprægede terassehaver på klipperne, som giver et charmerende gadebillede.
Indbyggertallet er cirka 900 bornholmske sjæle og om sommeren fordobler byen sit indbyggertal og bliver til en levende "heksekedel" med barer, restaurationer, souvenirbutikker.

Billedskøn by
Gudhjem er billedskøn i mere end én forstand. Gå op på klipperne mod syd, så du har oversigt over byen, havnen og klipperne. Havet, himlen og skyerne er med til at forstærke helhedsindtrykket.
Det er et fascinerende lys, som minder noget om lyset i Skagen.  
Tag gerne ophold i Gudhjem over en dag eller to. Gudhjem en populær turistby hele året.
Smiling Bornholm - læs mere

Visit Gudhjem - kom gerne forbi
Bornholms Turistinformation - Gudhjem
Ejner Mikkelsensgade 25. Gudhjem
Kontor sammen med afgangssted for Christiansøfarten.

Stejle gader
Baldwin Street er ifølge Guinness Rekordbog verdens stejleste gade, med en hældning på 19 grader hvilket svarer til 35%. Gaden ligger i byen Dunedin i Otago regionen på Sydøen i New Zealand.
Danmark er næsten flad som en pandekage, men kan alligevel mønstre stejle gader:
1) Christian Winthers Vej - i Vejle. Danmarks stejleste gade. 25,5 grader stigning.
2) Skelbakken - i Veddinge Bakker - nordvestlige Sjælland - 23,5 graders stigning.
3) Bokulvej - i Gudhjem - er Danmarks tredie stejleste gade. 10 graders stigning.  
Til sammenligning stiger et af de berømte bjerge, som  Tour de France-rytterne stønner sig op ad, kun med 10 procent. Retfærdigvis skal det så også nævnes, at de bornholmske veje trods stejlheden er relativt korte.
Danske Bjerge - her finder du Danmarks stejleste gader.


Pittoreske byer
Gennem århundrederne har visse byer har tiltrukket malerne pga. lyset og naturen. 
De mest populære byer er naturligvis Skagen, men også Hornbæk tiltrak bl.a. Holger Drachmann.
Også Gudhjem er hører til de populære malebyer,
Malerne har siden slutningen af  1800-tallet følt sig tiltrukket af byens specielle beliggenhed, lyset og den sydlandske stemning der er her. Naturen er også barsk  med sine vilde klippelandskaber.
På gåture rundt i byen og i naturen ses ofte malerne i færd med at udøve deres kunst.
Omkring 1916 samledes en gruppe malere med Oluf Høst som den centrale skikkelse. 
Bornholmermalerne.


Michael Ancher (1849-1927) er født og opvokset i Gudhjem. Han blev uddannet på Det Kongelige Kunstakademi of som den første kom han til Skagen i 1874. De populære Skagens periode var fra cirka 1880 til 1910. 
Skagen

Oluf Høst - er født i Svaneke og boede det meste sit voksenliv i Gudhjem. Hans hjem er om dannet til museum.


To havne
Gudhjem har to havne. Den nordlige Nørresand Havn og den østlige: Gudhjem Havn.
Gudhjem Havn blev sprængt ud af klipperne i 1870-80 og på grund af vanskelige besejlingsforhold blev den lille nødhavn, Nørresand, etableret i 1906.
Ved Gudhjem Havn ud for Ejnar Mikkelsensgade 25, ligger Gudhjem Turistinformation og daglig bådforbindelse med M/S Ertholm til Christiansø.
Sejlturen tager 55 minutter. I sommermånederne sejles skiftesvis 1, 2 og 3 ture om dagen.
Christiansøfarten

Gudhjem Røgeri
Gudhjem var i flere årtier en vigtig fiskerihavn og blev i 1880'erne førende inden for silderøgning. I begyndelsen af 1900-tallet var der lidt over 30 silderøgerier, ganske betragtlig antal.
Tilbage eksisterer kun 10 røgerier på Bornholm.
Gudhjem Røgeri, Ejnar Mikkelsens 9.
Anbefales: Stor buffet til kun 135 kr. God og velsmagende, og alt det du kan spise.
Gudhjem Røgeri hjemmeside.

Skt. Ols kirke ligger 4 kilometer syd for Allinge og den højeste af de 4 bornholmske rundkirker. Fra gulvet til kegletaget måler rundskibet 13 meter.
Læs mere på Store Danske Encyklopædi.

Bornholms Kunstmuseum - ligger 6 kilometer nord for Gudhjem, og beliggende i et spektakulært landskab ved havet og klippekyst. Begyndelsen var allerede i 1893, som en del af Bornholms Museum. Nuværende museumsbygning blev opført i 1993 og viser bornholmsk kusnt fra ca. 1800 og frem til nutiden.
Museets hjemmeside   Wikipedia  
Artikel om Bornholms Kunstmuseum


Oluf Høst Museum åbnede i 1999 og blev indrettet i hans hjem i Gudhjem.
boede han fra 1929 til sin død i 1966. Der er her at han har malet de fleste af sine fine naturbilleder.
Hjemmeside - Wikipedia   Googlemap

Gudhjem Museum. 
Gudhjem Mindeforening varetager driften af Gudhjem Museum, som ligger på Stationsvej 1.
Hjemmeside 

Christiansø - Ertholmene består af Frederiksø og Christiansø. Et besøg på de smukke øer er en fantastisk oplevelse hele året.  
Bådturen tager 55 minutter og den lægger til på Christiansø. Mange turister kommer hvert år for at opleve Danmarks østligste punkt. Der bor 80 mennesker på øerne og her er læge, skole, købmand m.v., så Christiansø er ingenlunde en museumsø.
Den flotte fæstning blev grundlagt i 1684 af den den danske konge Christian V til forsvar af rigets interesser i Østersøen. I nutiden står fæstningsmure, bastioner, tårne, bindingsværkbygninger og stenhytter næsten, som da den sidste soldat forlod fæstningen i 1856.
Christiansøfarten tilbyder guidede ture rundt på øerne, et tilbud som absolut bør tage. Billet købes på skibet. 
Naturen og en gåtur rundt på øen er i sig selv fantastisk oplevelse. 
Et besøg bør afsluttes med en Christoansø sild med tilbehør og et glas øl på Christiansø Gæstgiveri.
Man kan også overnatte derovre, men desværre for dyrt. Koster 1.400 kr. for et dobbeltværelse.
Ertholmene er gennem tiderne besøgt af mange kunstmalere, der kun behøvede at rykke staffeliet nogle få meter for at gå i gang med et nyt motiv.
Christiansø.dk
Christiansøfarten
 - færgeri
Christiansø Gæstgiveri . hotel og restaurant. 

Gode links til Gudhjem
Team Bornholm - gode ferielejligheder'
367ture.dk - om Gudhjem
Havneguide.dk - Gudhjem havn
Info Bornholm - byen på klipperne
Tripadvisor - forslag til seværdigheder i Gudhjem
Gudhjem.nu - nyt fra Gudhjem
Gudhjem Camping - midt i byen
Bornholmernes historie - om Gudhjem
Store Danske Encyklopædi - om Gudhjem
Gudhjem Golfklub - aktiv sport
Gudhjem Bibliotek - for bogorme
Hotel Gudhjem - god overnatning
Eurocar Gudhjem - biludlejning 
Gudhjem Svømmehal - ud i bølgen blå
Gudhjem Kirke
Airbb - værelser i Gudhjem
Scala - Gudhjem biograf
Danhostel Gudhjem


Læs mere om Bornholm
Aakirkeby - Bornholms ældste by
Allinge-Sandvig - tvillingebyerne
Bornholm - fakta fra A-Z
Hasle - byen med silderøgeri
Nexø - mellem hav og prægtig natur
Rønne - porten til Bornholm
Svaneke - den mest fortryllende by

 Hjertelig velkommen til ferie og ophold i Gudhjem og Bornholm