Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Frederiksberg Ældre Kirkegård


Frederiksberg - først kom landsbyen og siden slottet og så byen.
Frederiksberg er næsten landlige omgivelser med 2 skønne parker, tusindevis af villaer og 6 skønne parker.
Frederiksberg byvandring
Frederiksberg Kirke
Frederiksberg Ældre Kirkegård
Frederiksberg Allé, Runddelen, Allegade, Frederiksberg Slot og Have - det er Frederiksbergs "kulturelle hjerte", det er her det hele begyndte.
Skråt overfor Runddelen ligger Frederiksberg Kirke og Den Ældre Kirkegård. En prægtig og flot kirke og på kirkegården hviler byens kulturpersonligheder.

Historisk
I 1652 fik hollandske bønder fra Store Magleby besked på at bosætte sig langs Allégade og deres opgave var at dyrke grønsager til hoffet på Slotsholmen.
Amagerbønderne byggede Hollænder landsbyen i Allegade og en kirke der hvor Storm P. Museet ligger i nutiden.

Bøndernes landsby og kirke brændte et par gange og efter sidste brand i 1693 fik de ikke lov til at genopføre deres huse og kirke.

Danmarks konge Frederik 4. havde været på en dannelsesrejse til Italien og havde oplevet italienske paladser og derved fået inspiration til et nyt sommerslot i København.
Da han var hjemme igen, lod han Frederiksberg Slot opføre i årene 1699-1703.
I løbet af 1700-og 1800-tallet voksede Frederiksberg til en by og den blev til en selvstændig kommune i 1857.


Frederiksberg Kirke bygges
Da nu Frederiksberg Slot stod færdig, manglede kongen en præsentabel kirke på Pileallé.
Kongen gav 2.000 rigsdaler og byggeriet gik igang.

Den hollandske arkitekt Felix Dusart fik opgaven og hans skabte en kirke i tradition med hollandsk reformert kirkebyggeri.
Frederiksberg Kirke blev opført 1732-1734 til den protestantiske menighed i Allegade.
Det er en ottekantet kirke med pyramidetag og spir. Selve bygningen (tag og pulpiturer) hviler på 8 træsøjler.
Alterbillede Nadveren er malet af C.W. Eckersberg. Kirken ligger med front ud mod Pileallé. 
Kirken blev indviet i 1734.
Kik gerne indenfor når Du kommer forbi.

Frederiksberg Ældre Kirkegård
Rundt om kirken ligger kirkegården, der umiddelbart ikke syner af ret meget udefra.
Gå ned bag kirken og opdag hvor stor kirkegården den egentlig er.
Se de mange kulturersonligheder som ligger begravet her.

Søg på Gravsted.dk og her ligger 487 kendte personer fra fortid og nutid. Det er malere, komponister, skuespillere, forfattere, borgmestre og andre kulturpersonligheder.
Fra Guldalderen ligger her Anders Sandøe Ørsted, Kamma og Knud Lyhne Rahbek, Jonas og Edvard Collin, Constantin Hansen, Oehlenschlæger og mange flere.
Nutidens kulturpersonligheder ligger her også: Storm P., Bodil Koch og mange - mange flere.
Frederiksbergs borgmestre gennem 1900-tallet ligger også begravet her.
Læs mere
Frederiksberg Ældre Kirkegård - Wikipedia
Store Danske Encyklopædi - om kirkegården
Gravsted.dk - kendte på Frederiksberg Kirkegård
Kulturarv.dk - om Frederiksberg Kirkegård

Frederiksberg Kirke fra 1734


Price familiens gravsted


Gravsted for Knud Lyhne Rahbek og
Kamma Rahbek