Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.

Kulturens Venner
- Guidede kulturoplevelser i København og omegn.
Kulturens Venner

 

Storm P. Museet - Alhambra Museum for humor og satire.

Alhambra - museet for humor og satire.
Storm P. Museum 

Allegade 5
2000 Frederiksberg

På Frederiksberg - nærmere betegnet i Allegade og på Runddelen ligger 2 museer: Storm P. Museum og Alhambra Museet.
Humor og satire - er et fælles varemærke for de 2 museer.
2021 er et vigtigt år - nu er det tid til at forene de to museer - med fælles tema og på samme adresse.
Alhambra Museum - er nu lukket og under ombygning.
Til efteråret præsenteres det nye museum for publikum.
Indtil da kan man se udstillingen:
Latterfronten, Politisk satire under Anden Verdenskrig og i dag. 
på Storm P. Museum.

Sitet Frederiksbergmuseerne meddeler følgende
Humor og satire er en central del af vores fælles historie og en afgørende faktor for, hvordan vi forstår os selv og verden omkring os. Selvom humor og satire bliver diskuteret som aldrig før, er der endnu intet dansk museum, som er dedikeret til dette emne.

Derfor åbner Frederiksbergmuseerne nu et samlet museum for humor og satire , som skal vokse ud af Alhambra og Storm P. Museet.

Museet vil sætte aktuelle debatter ind i en større sammenhæng og indtage en central position i museumslandskabet som det sted, hvor det er muligt at nuancere forståelsen af - og reflektere over - humorens og satirens rolle i samfundet.

At indfri disse ambitiøse mål kræver, ud over museets egen faglighed, både partnerskaber, aktiv inddragelse af brugere og ambitiøse forskningssamarbejder. Med en markant støtte fra Ny Carlsbergfondet får vi muligheden for, i tæt samarbejde med IT Universitetet og Københavns Universitet, at underbygge udviklingen mod et nyt dagsordenssættende museum for humor og satire, gennem to post.doc projekter.

Ét museum, mange formidlingsplatforme
Vores fysiske adresse på Frederiksberg Runddel, i det nuværende Storm P. Museet, vil være en naturlig grundpille i vores arbejde. Her vil den besøgende blive mødt af fortællinger om humorens væsen og virkemidler - hvad enten den udfolder sig på papiret, scenen, skærmen eller mellem os i hverdagen. Der vil være skiftende udstillinger som perspektiverer humor og satire fra udvalgte vinkler og tematikker, og på museets førstesal vil man kunne opleve Storm P.s forunderlige og mangesidede univers, der på mange måder udfolder, hvad humor er og kan. Vi vil naturligvis også fortsat invitere indenfor til foredrag, debatter og workshops på museet og i vores lille gårdhave.

Ved samlingen af de to museer får vi mulighed for at gøre vores formidlingsformater mere fleksible og øge vores tilstedeværelse på andre platforme. Gennem en række forskellige  partnerskaber vil vi rykke ud og møde folk på teatre, biblioteker, skoler, plejehjem m.m. Vi vil bygge videre på vores succeser med Alsang, sommerdans m.m., ligesom Frederiksbergmuseerne vil fortsætte sit mangeårige strategiske arbejde på social- og sundhedsområdet.

Alhambra er under fraflytning i foråret 2021 og genåbner ikke efter corona-nedlukningen. Indtil vi i efteråret åbner dørene til det nye museum for humor og satire på Rundddelen, kan du på Storm P. Museet opleve en koncentreret version af vores fælles udstilling Latterfronten. Politisk satire under 2. verdenskrig og i dag.

Vi glæder os til det nye museum.

Andre museer og slotte
Amalienborguseet - se kongelige boliger
Aamlienborgpalæerne - kongeboliger
Bakkehusmuseet - oplev Kamma og Knud Lyhne Rahbeks hjem
Frederiksberg Slot - på Frederiksberg Bakke
Frederiksborg Slot - her opleves Danmarkshistorien
Hofteatret - historisk teater i hjertet af København
Kunstindustrimuseet - Danmarks Designmuseum
Rosenborg Slot - eventyrslottet
Rungstedlund - Karen Blixens Museum